Leaving Las Vegas

I skrivende stund er vi på vej fra Las Vegas mod Death Valley og Yosemite Nationalparkerne.

Hoover Dam på vej mod Las Vegas

Vores nummerplade - hvem sagde redneck??

I Las Vegas boede vi på det ganske lækre (ihvertfald det klart lækreste hotel vi har boet på hidtil) Renessaince Hotel tæt på the Strip, det store Wynn hotel mm.

Første aften brugte vi på at se, hvad den der Strip var for en størrelse, deriblandt en stor steak på Billy's Casino.



Da vi havde fået sunket steaken og var blevet mættet af at se den alt for overvældende mængde af lysskilte


var det tid til at ty til, hvad det er man er i Las Vegas for at gøre - nemlig gamble en masse!


Det er helt vildt som man har mulighed for at spille - jeg gentager - helt vildt og hvor er folk også bare villige til at spille. Der er fuld knald på næsten alle bordene, spillemaskinerne gløder og rouletten spinner og spinner. Vi fik prøvet at hive i nogle slots, vendt nogle kort i black jack og (ihvertfald for mit vedkommende) tabe hele molevitten på rouletten. Men men, som de fornuftige mennesker vi naturligvis er, havde vi sat os et max vi måtte spille for, så status efter første aften var plus til Krassi, minus til Chrenni og Philip og Marie nogenlunde status quo.


Andendagen blev brugt på at spise overdådig morgenmad på diner kæden Denny's, hvor man kan få fyldt blodårerne op med alt det, der er så dårligt, men smager så himmelsk. Resten af dagen blev brugt i et stort outletcenter hvor vi fik shoppet bl.a. en masse Adidas sko


til bargain prices, men også meget andet. Shopping i outlets er fab - se bare Philips smil ;-)

Shoppingpause - Marie tanker kulhydratdepoterne op på Starbucks!

Der udspiller sig sidst på dagen flg. skuespil mellem Chrenni og en gadesælger, som vil sælge rygeafvænning:

Gadesælger: Hello Sir, Hello Sir

Chrenni: (foretager sig intet og ignorer gadesælgeren)

Gadesælger: Hello hello hello (river aktivt i Chrennis arm)

Chrenni: (foretager sig fortsat intet og ignorer stadig gadesælgeren mens han lægger denne bag sig)

Gadesælger: Hey thickhead!

Chrenni: (vender sig rasende om og tager en alvorlig snak med gadesælgeren der viser sig at være den største paphat af rang han længe har mødt)


Aftenen blev brugt på bl.a. at lede efter et Las Vegas Starbuck's City mug, som i modsætning til alle andre Starbuck's City mugs, jeg hidtil har købt i min karriere som Starbuck's City mug samler, er temmelig svær at opdrive. Faktisk så svær at opdrive at jeg ikke få fat i nogen!!!

Vi mødte en masse mennesker på Woodstock ...

Den anden aktivitet for aftenen var at spise en ægte Vegas Style rejecocktail - and so we did! For ikke indviede kan det afsløres at en ægte består af et glas med rejer, ingen salat eller noget, en citron og en skål ketchup til at dyppe rejerne i - velbekomme!

Den tredje aktivitet for aftenen var at se nogle af de mange shows, som de store hoteller har udenfor deres indgang. Det er helt vanvittigt og noget man helt bare ikke finder andre steder i verden. Punktum.


Sidste del af aftenens aktiviteter var igen at gamble - ihvertfald for Krassi og Chrenni :-) Førstnævnte fortsatte hvor hun slap dagen før med at skovle et godt overskud ind på black jack bordet og Chrenni havde lært af gårsdagens fejltagelser på slots og rouletter og satsede kun på black jacken - med succes. Jeg endte ikke i et samlet plus, men jeg blev heller ikke i nogen grad plukket helt ned til min limit. Det fortolker jeg som at jeg faktisk har vundet penge :-)

Facit på det hele er at Marie og jeg ihvertfald skal tilbage hertil en gang og brænde nogle flere penge af - Krassi og Philip er lidt mere henholdende ...

Hvem ved om det bliver aktuelt?

Vi nærmer os nu med små skridt Death Valley og et af jordens varmeste steder med temparaturer omkring 55 grader celsius ... Sweaty bag!

More to come from us!!

Ps. Jeg fik min Las Vegas City mug på andendagen efter en intens jagt!!

On the road

Vi har simpelthen så travlt, så der har ikke været meget tid til at blogge. Det er hårdt arbejde at være på road-trip med Christian, Kristina og Philip. I det følgende prøver jeg kort at opsummere, hvad vi har oplevet siden sidst.

Miami-ferien sluttede med en morgenfrisk løbetur kl. 7.30 på South Beach, hvilket var ret varmt, men det var fedt at opleve de silikoneindsprøjtede morgenfriske amerikanere, der power-walker på stranden, hvilket åbenbart er en meget populær motionsform.





I onsdags startede den lange køretur fra Miami mod New Orleans – og det var ligesom man ser på film. Vi kørte gennem staterne Florida, Alabama, Mississippi og Louisiana og der var øde veje, pick-up trucks, sheriffer i deres politibiler, trailerparks og ikke mindst masser af bonderøve – vi har simpelthen mødt så mange af de red-necks, som jeg havde håbet på, vi ville støde ind i. Undervejs stoppede vi som så mange andre gange på en tankstation. Denne tank lå for alvor in the middle of nowhere og vi blev modtaget af en flok afro-amerikanske unge, der var ret meget oppe at køre over vores tilstedeværelse, og mens vi gik ind på tanken havde de skrevet ”losers” på bagruden af vores cool jeep – fandme frækt!!



New Orleans-opholdet bød på en tur med hjuldamper på Mississippi-floden og en gåtur i det franske kvarter, hvor arkitekturen var præget af fransk og spansk kolonitid – virkelig flot. Derudover var vi på en spændende guidet tur, hvor højdepunktet helt klart var at se de kvarterer, der var blevet ramt af orkanen Katrina. Det lyder måske lidt makabert, men guiden havde selv boet i de områder, og det var bare så spændende at høre hende fortælle. Vi gik også helt i jazz-selvsving og fik hørt tre koncerter på to dage. Det var så fantastisk at høre ægte New Orleans jazz på en rigtig jazzklub, hvor musikerne var ældre herrer, der spillede jazz, som min far kan huske det… vi blev virkelig grebet af jazz-stemning.









I skrivende stund er vi i Grand Canyon. I dag har vi hiket ned i Grand Canyon og det var en smuk smuk tur. Det var dog også rimelig hårdt, da vi gik stejlt nedad i to en halv time og derefter stejlt opad i to en halv time. Vi klarede dog turen godt og ingen af os faldt om af varme. Det var rigtig fedt at røre os, da vi jo nærmest kun kører i bil. USA er et endnu større bil-land end jeg havde troet. Man kan på ingen måde komme rundt uden en bil, selv ikke i de store byer, No wonder, at amerikanerne er så overvægtige. Så vi er blevet rigtige amerikanere, der kører rundt til alt. Vores nye bil, en Hyundai Santa Fe, som vi fik udleveret i Phoenix var vi egentlig først lidt skuffede over, da vi jo tidligere havde haft en jeep. Derudover har den nummerplade fra Wyoming, og vi var ikke helt vilde ved tanken om, at amerikanerne skulle tro vi var bonderøve fra Wyoming. Det var dog alligevel rimelig sjovt, da vi under et stop på en tankstation overhørte en amerikansk kvinde sige til sin mand i et ironisk tonefald, om vi mon havde taget vores kvæg med…




Vi spiser masser af fast-food – tro det eller ej, det er lykkedes mig at blive lidt træt at fritter, og jeg har faktisk en enkelt gang bestilt salat som tilbehør til min burger i stedet for. I morgen går turen videre til Las Vegas, hvor der skal gambles. I kan godt forberede jer på, at jeg er en rig tøs næste gang I ser mig.

Welcome to Miami!

Vi ankom i silende regn til Miami sent lørdag eftermiddag lokal tid. Efter diverse udspørgelsesrunder for at få lov til at rejse ind i landet skulle vi gøre vores første møde med USA via biludlejningsselskabet Alamo, som vi havde booket en bil hos hjemmefra. Vi tænkte, at vi bare lige skulle hente en bil – piece of cake. Men men, sådan blev det ikke helt. Først skulle vi lige afvise alle mulige tilkøb fra den meget salgsorienterede og ikke særligt serviceorienterede ekspedient Cesar. Det endte med at vi fik, hvad vi havde bestilt, men måtte forlade skranken med en masse påmindelser om hvor lang turen til New Orleans er og hvor mange ting der kunne gå galt undervejs. Det til trods for at vi havde tegnet alle de nødvendige forsikringer!

Vi skulle afhente bilen udenfor i den silende regn, troede vi. Men nej, igen må vi pænt vente for bilerne skulle lige vaskes inden de skulle udleveres og det tager (tilsyneladende) ekstraaaa lang tid, når det regner. Efter udleveringsdamen havde forsøgt at stille os tilfredse med en minivan endte vi ud med et scoop af en dyt – nemlig en Dodge Nitro – som er en lille kende større end den Chevy Equinox eller lignende, som det pænt beskrives hos Alamo, vi havde bestilt på forhånd. Det var i dette tilfælde blevet en mindre respektindgydende Toyota Rav 4, hvis ikke de lige var i den uheldige situation at de manglede den type biler. Og det uden at slippe en dollar ekstra. Nice start!




Turen til hotellet på Miami Beach fra Lufthavnen gik uden dikkedarer. Min Garmin Edge 705 cykel GPS fungerer perfekt som bil GPS - også med det nødvendige USA kort installeret. Måske er cykel GPSen årets bedste gadgetupgrade jeg har gjort?

Hotellet er en lækker sag, dog af lidt ældre dato, men med en ok seng (den er ikke helt de 180cm vi er vant til), men til gengæld er der et fint walk-in closet og havudsigt! Stranden og Ocean Drive ligger desuden et spytkast fra det.
Vi brugte den første jetlaggede tid på at kigge butikker på Lincoln Road, som er et langt gadestrøg på Miami Beach. Jeg fik forøget min beholdning af Starbucks City-Mugs og den første burger på Mcd blev indtaget.

Vi er i skrivende stund netop hjemkommet fra en lang heldags tur i Miami Beach. Vi startede dagen med at slentre op ad Ocean Drive for at blive set – og ikke mindst for at se på alle de andre, der også var der for at blive set! Efterfølgende brugte vi tiden på at kigge på pastelfarver på alle de fantastiske Art Deco bygninger, som Miami Beach er stoppet med. Virkelig betagende og virkelig smukt er to velbeskrivende nøgleord.










Aftenen har vi brugt på at besøge Calle Ocho – hovedgaden i Little Havana, som er en del af Miami, der huser utrolig mange cubanere. Det var utroligt fascinerende at være i en ny bydel og pludselig bemærke, at alle omkring en taler spansk og at selv de officielle reklamer begynder at være på spansk. Det er vist indgrebet af multietnicitet!



Vi spiste aftensmad på en lækker mexicansk restaurant til en slik i Little Havana og planlagde over en spand Margharitas at morgendagen skal tilbringes med forhåbentlig en masse alligatorer og andre krybdyr i Everglades Nationalparken. Vi sluttede aftenen af med at rulle nedad Ocean Drive i vores Nitro – ligesom alle de andre wannabees!

Afrejse i regnvejr

Så sidder vi og nyder morgenmaden i lufthavnen! Lises hjemmelavede marmelade kom ikke igennem sikkerhedskontrollen :-( men heldigvis tog de ikke de lækre rundstykker fra vagns :-)

Vi nyder at det regner og glæder os bare til at sidde i Miami og svede i aften. So long!

Ruten, forberedelsen og glæden

Vi er nu tæt på afgangen til årets store udlandstur - 3 ugers roadtrip i the US!
Vi rejser med vores gode venner, Kristina og Philip, i bil og fly gennem så forskellige stater som Florida, Louisiana, Texas, Arizona og Californien. Nedenfor er et kort som nogenlunde gengiver den planlagte rute (hav lidt tålmodighed med indlæsningen):



I lejligheden er kufferterne fundet frem og så småt ved at blive pakket - selvom vi jo egentlig først skal afsted lørdag 10:40 fra Kastrup, så der er jo masser af tid - hvis man spørger mig :-)

Vi har booket det meste af rejsen hjemmefra - faktisk har vi kun 2 overnatninger som ikke er planlagte. Nedenfor har jeg tegnet de forskellige stops ind vi skal gøre - og så også lidt seværdigheder vi forventer at se. Mon ikke der kommer flere til?


View Roadtrippin' the US 2009 in a larger map

Vi forventer at proppe lidt tekst og billeder her på bloggen som tiden og teknikken tillader det, så husk at vende tilbage og tag et kig :-)