Miami-ferien sluttede med en morgenfrisk løbetur kl. 7.30 på South Beach, hvilket var ret varmt, men det var fedt at opleve de silikoneindsprøjtede morgenfriske amerikanere, der power-walker på stranden, hvilket åbenbart er en meget populær motionsform.
I onsdags startede den lange køretur fra Miami mod New Orleans – og det var ligesom man ser på film. Vi kørte gennem staterne Florida, Alabama, Mississippi og Louisiana og der var øde veje, pick-up trucks, sheriffer i deres politibiler, trailerparks og ikke mindst masser af bonderøve – vi har simpelthen mødt så mange af de red-necks, som jeg havde håbet på, vi ville støde ind i. Undervejs stoppede vi som så mange andre gange på en tankstation. Denne tank lå for alvor in the middle of nowhere og vi blev modtaget af en flok afro-amerikanske unge, der var ret meget oppe at køre over vores tilstedeværelse, og mens vi gik ind på tanken havde de skrevet ”losers” på bagruden af vores cool jeep – fandme frækt!!
New Orleans-opholdet bød på en tur med hjuldamper på Mississippi-floden og en gåtur i det franske kvarter, hvor arkitekturen var præget af fransk og spansk kolonitid – virkelig flot. Derudover var vi på en spændende guidet tur, hvor højdepunktet helt klart var at se de kvarterer, der var blevet ramt af orkanen Katrina. Det lyder måske lidt makabert, men guiden havde selv boet i de områder, og det var bare så spændende at høre hende fortælle. Vi gik også helt i jazz-selvsving og fik hørt tre koncerter på to dage. Det var så fantastisk at høre ægte New Orleans jazz på en rigtig jazzklub, hvor musikerne var ældre herrer, der spillede jazz, som min far kan huske det… vi blev virkelig grebet af jazz-stemning.
I skrivende stund er vi i Grand Canyon. I dag har vi hiket ned i Grand Canyon og det var en smuk smuk tur. Det var dog også rimelig hårdt, da vi gik stejlt nedad i to en halv time og derefter stejlt opad i to en halv time. Vi klarede dog turen godt og ingen af os faldt om af varme. Det var rigtig fedt at røre os, da vi jo nærmest kun kører i bil. USA er et endnu større bil-land end jeg havde troet. Man kan på ingen måde komme rundt uden en bil, selv ikke i de store byer, No wonder, at amerikanerne er så overvægtige. Så vi er blevet rigtige amerikanere, der kører rundt til alt. Vores nye bil, en Hyundai Santa Fe, som vi fik udleveret i Phoenix var vi egentlig først lidt skuffede over, da vi jo tidligere havde haft en jeep. Derudover har den nummerplade fra Wyoming, og vi var ikke helt vilde ved tanken om, at amerikanerne skulle tro vi var bonderøve fra Wyoming. Det var dog alligevel rimelig sjovt, da vi under et stop på en tankstation overhørte en amerikansk kvinde sige til sin mand i et ironisk tonefald, om vi mon havde taget vores kvæg med…
Vi spiser masser af fast-food – tro det eller ej, det er lykkedes mig at blive lidt træt at fritter, og jeg har faktisk en enkelt gang bestilt salat som tilbehør til min burger i stedet for. I morgen går turen videre til Las Vegas, hvor der skal gambles. I kan godt forberede jer på, at jeg er en rig tøs næste gang I ser mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar